Som led i igangværende overenskomstforhandlinger har staten varslet lockout af omkring 120.000 ansatte med mulig begyndelse fra den 10. april. Anklagemyndigheden er omfattet af overenskomstkonflikten – og det betyder, at straffesager ikke kan blive behandlet i retten, hvis lockouten bliver en realitet. Det oplyser konstitueret rigsadvokat Jan Reckendorff.

»Det helt klare udgangspunkt ved en eventuelt konflikt er, at anklagemyndigheden ikke møder i nogen straffesager i retterne rundt om i landet. Vi vil alene have et beredskab, der sikrer, at akutte sager kan blive behandlet,« siger Jan Reckendorff.

Det betyder eksempelvis, at anklagemyndigheden kan møde i grundlovsforhør og i retsmøder om fristforlængelser samt hovedforhandlinger i sager, hvor en arrestant sidder varetægtsfængslet. Et andet eksempel vil være, at anklagemyndigheden kan møde i retsmøder om nødvendige tvangsindgreb under politiets efterforskning af straffesager. Herudover vil anklagemyndigheden kun kunne møde i de sager, der efter en konkret vurdering vurderes mest alvorlige og kritiske med hensyn til konsekvenserne af en udsættelse, f.eks. i meget store sager, hvor en hovedforhandling over mange dage er næsten afsluttet, og hvor en udsættelse vil indebære betydelig forsinkelse og kunne have betydning for sanktionsfastsættelsen. Anklagemyndigheden vil derimod ikke i øvrigt møde i allerede berammede sager – heller ikke igangværende – uanset om der eventuelt er tale om meget store sager berammet over et betydeligt antal retsdage.

»Politiet vil fortsat være i drift – og derfor vil der eksempelvis også være behov for at fremstille mistænkte i grundlovsforhør. Vi vil være klar til at behandle akutte sager, men andre sager vil naturligt blive udskudt under en konflikt,« siger Jan Reckendorff.

Rigsadvokaten arbejder i øjeblikket tæt sammen med ledelserne i politikredsene og statsadvokaturerne for hurtigst muligt at sætte navne på de medarbejdere og afdelinger, som vil skulle indgå i beredskabet, hvis lockouten træder i kraft.