• Cookie kontrol
  • Information om cookies
    Denne hjemmeside anvender cookies.
    Vi anvender cookies til at måle trafik på hjemmesiden og dermed optimere hjemmesidens indhold via analyse af statistik.

    Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål.
  • Ønsker du at fravælge cookies? Afvis cookies
  • Læs mere om cookies, herunder hvordan du fravælger cookies. Læs mere om cookies
Nyheder & presse
  • Anklagere bliver dræbt for deres arbejde
Anklagere bliver dræbt for deres arbejde
06. marts 2017 Send | Udskriv
Af Mikkel Thastum

Anklagere er ofte udsatte, når de arbejder med sager om magtfulde personer. Et IAP-projekt skal hjælpe myndigheder til at beskytte deres anklagere mod drab, trusler og chikane, så de kan leve et normalt liv.

I Uganda blev en ledende anklager skudt, da han arbejdede på en sag om økonomisk kriminalitet, der involverede politikere og kendte personer. Samme skæbne overgik en anklager i Afghanistan, der undersøgte sager om al-Qaida. I Egypten blev landets rigsadvokat myrdet, da han arbejdede på anklageskrifter mod den tidligere præsident Mursi og hans medarbejdere. Og i november blev en peruviansk anklager likvideret under en stor korruptionssag.

Manglende sikkerhed i jobbet har en anderledes konkret betydning for anklagere i en række lande.

»På andre kontinenter bliver anklagere dræbt for deres arbejde. Men vi er også blåøjede, hvis vi tror, at anklagere selv i lande tæt på Danmark kan arbejde frit. De er ofte udfordrede på deres egen og på familiens sikkerhed. Derfor har vi lavet standarder for, hvordan myndigheder som minimum bør sikre deres anklagere,« siger Rasmus H. Wandall, anklagerfaglig chef for International Association of Prosecutors (IAP).

Anklagere skal kunne handle hos købmanden uden frygt
Han nævner lande i Østeuropa, men anklagere i bestemte bydele i Sverige har også følt sig truet til ikke at rejse sager.

Trusler mod anklagere kan komme fra magtfulde enkeltpersoner, politikere og kriminelle grupper. Mest radikalt i Mellem- og Sydamerika, som f.eks. i Columbia, hvor narkohandlere indimellem dikterer, hvilke sager anklagerne må og ikke må rejse – og hvor der findes mange skudhuller i døren til retsbygninger.

Men fysisk sikkerhed handler om meget mere end ikke at blive dræbt, mener Wandall.

»Man skal som anklager kunne leve et normalt liv uden at skjule sig. Man skal kunne handle hos købmanden uden at blive skældt ud, fordi man har rejst tiltale mod en person fra lokalmiljøet.«

Tjeklister og globale undersøgelser af anklageres sikkerhed
IAP er i færd med at udarbejde lavpraktiske redskaber, som for eksempel en liste med 10 steps for better security for prosecutors til verdens anklagemyndigheder. Listen bliver til i samarbejde med myndighederne i den canadiske delstat British Columbia. De har en afdeling, der arbejder med sikkerhed og som har stor erfaring med at hjælpe latinamerikanske anklagemyndigheder med at forbedre sikkerheden.

IAP er også i gang med en verdensomspændende undersøgelse, hvor anklagere svarer på spørgsmål om sikkerhed.

»Vi vil gerne vide, hvor skoen trykker mest. Så kan vi sætte ind der, hvor vi kan gøre mest gavn for anklageres sikkerhed globalt. Det handler om alt fra adfærd på sociale medier, interne sikkerhedsprocedurer og beredskab til den fysiske sikkerhed omkring retsbygninger.«

Læs også artiklen "IAP’s anklagerfaglige chef vil tale med alle lande om anklageres uafhængighed"
 
Læs også artiklen "Netværk af anklagere og datagiganter skal bekæmpe terror"

 
 
Læs mere


Læs flere nyheder fra anklagemyndigheden

 

Læs også artiklen "IAP’s anklagerfaglige chef vil tale med alle lande om anklageres uafhængighed"

 

Læs også artiklen "Netværk af anklagere og datagiganter skal bekæmpe terror"

 

Rigsadvokaten | Frederiksholms Kanal 16 | 1220 København K | Telefon 72 68 90 00 | Fax 72 68 90 04