• Cookie kontrol
  • Information om cookies
    Denne hjemmeside anvender cookies.
    Vi anvender cookies til at måle trafik på hjemmesiden og dermed optimere hjemmesidens indhold via analyse af statistik.

    Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål.
  • Ønsker du at fravælge cookies? Afvis cookies
  • Læs mere om cookies, herunder hvordan du fravælger cookies. Læs mere om cookies
Nyheder & presse
  • Politiklagemyndigheden har afsluttet efterforskningen i Tibet-sagen
Politiklagemyndigheden har afsluttet efterforskningen i Tibet-sagen
24. april 2017 Send | Udskriv

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) har afsluttet efterforskningen i Tibet-sagen og afleverer i dag sin redegørelse om sagen til Statsadvokaten i København.

Politiklagemyndigheden påbegyndte efterforskningen i Tibet-sagen den 28. september 2015, hvor myndigheden modtog en telefonisk anmeldelse af sagen fra den daværende politidirektør i Københavns Politi, Thorkild Fogde. Politiklagemyndigheden har i forbindelse med efterforskningen foretaget afhøring af 414 personer (heraf 42 civile og 372 polititjenestemænd og jurister) samt indhentet og gennemgået et særdeles omfattende sagsmateriale fra Københavns Politi, herunder bl.a. politiets rapportmateriale, radiokommunikation og videooptagelser, samt dokumenter fra Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. I efteråret 2016 sigtede Politiklagemyndigheden to af de involverede politiledere for som vidner i Københavns Byret at have afgivet falsk forklaring om politiindsatsen under det kinesiske præsidentbesøg i 2012.

Statsadvokaten i København skal nu afgøre, om der er grundlag for at rejse tiltale i sagen.

Artiklen er udsendt som pressemeddelelse af Den Uafhængige Politiklagemyndigheden.

Læs mere

Se flere nyheder fra anklagemyndigheden
Rigsadvokaten | Frederiksholms Kanal 16 | 1220 København K | Telefon 72 68 90 00 | Fax 72 68 90 04