• Cookie kontrol
  • Information om cookies
    Denne hjemmeside anvender cookies.
    Vi anvender cookies til at måle trafik på hjemmesiden og dermed optimere hjemmesidens indhold via analyse af statistik.

    Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål.
  • Ønsker du at fravælge cookies? Afvis cookies
  • Læs mere om cookies, herunder hvordan du fravælger cookies. Læs mere om cookies
Nyheder & presse
  • To politifolk tiltalt for gratis safari
To politifolk tiltalt for gratis safari
27. april 2017 Send | Udskriv
Af Henrik Madsen

Statsadvokat rejser straffesag om bestikkelse mod to nordsjællandske politifolk for at have fået gratis safari i Afrika. Gavegiveren var tidligere efterforsket af de to tiltalte i en anden sag.

Anklagemyndigheden tiltaler nu to polititjenestemænd fra Nordsjællands Politi, der ifølge anklageskriftet har fået gratis safari i Afrika af en person, som de to tiltalte tidligere havde efterforsket i en anden straffesag. Det oplyser vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich, Statsadvokaten i København.

»Det er meget usædvanligt at danske politifolk bliver tiltalt for at have modtaget værdifulde gaver,« siger vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich.

De to mænd er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 144, som omhandler offentligt ansatte, der uberettiget modtager gaver eller andre fordele i forbindelse med deres tjeneste.

Safaricamp og Zanzibar

Politifolkene er tiltalt for at have fået et gratis ophold på en safaricamp i Kenya i 2015 til en værdi af cirka 22.500 kroner. Derudover er de tiltalt for på samme tur at have modtaget et gratis ophold på et resort på Zanzibar, Tanzania, til en værdi af cirka 4.100 kroner.

Ud over, at gavegiveren tidligere havde været genstand for en strafferetlig efterforskning foretaget af de to polititjenestemænd, så har de to også ifølge anklageskriftet ydet gavegiveren såkaldt politimæssig sikkerhedsrådgivning.

Straffesagen er sendt til Retten i Helsingør, men der er endnu ikke fastsat nogen dato for sagens foretagelse.

For nærmere oplysninger:

Kontakt vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich, telefon 22 56 53 44 eller kommunikationskonsulent Henrik Madsen, telefon 72 68 90 64.

Læs mere

 

Tilmeld dig anklagemyndighedens nyhedsabonnement

 

Rigsadvokaten | Frederiksholms Kanal 16 | 1220 København K | Telefon 72 68 90 00 | Fax 72 68 90 04