Afhøringerne afslørede store forskelle på, hvad sommerskoleeleverne havde set og oplevet. Flere vidneudsagn om den samme hændelse var direkte modstridende. Det kom nu ikke helt bag på Pernille Andreasen, som netop er blevet bachelor i jura på Aarhus Universitet.

»Man tror, at man husker mere, end man egentlig gør. Jeg følte mig rimelig sikker på, hvad jeg havde set. Men jeg var samtidigt meget bevidst om, at man som vidne tit husker forkert. Så på den måde overraskede det mig ikke. Men det var både sjovt og tankevækkende at se videoen bagefter og se, hvad der egentlig skete,« fortæller hun.

For eleverne på sommerskolen var det en lige så stor udfordring at skulle afhøre de andre deltagere om, hvad de havde set. Afhøringerne afslørede en del begynderfejl, man som anklager gerne skulle undgå i retten, når man afhører vidner. Det blev eleverne klar over, da underviser Karoline Normann evaluerede forløbet.

»Jeg hørte flere af jer spørge: Kan du huske, hvad klokken var? Det er ikke en hensigtsmæssig måde at spørge på, fordi det giver vidnet mulighed for at svare nej og dermed lukke af. Spørg i stedet: Hvad var klokken?« sagde hun til eleverne.

Karoline Normann har en fortid som både anklager ved Københavns Politi og Statsadvokaten i København og som ministersekretær i Justitsministeriet. Derudover er hun uddannet psykolog og har en mastergrad i kriminologi.

»Mange straffesager bliver afgjort på vidnebeviset. Derfor er vidneafhøring et af de allervigtigste redskaber for en anklager. Og det er så svært at afhøre et vidne, fordi man let kan blive forført af den sædvanlige måde, som man taler med andre mennesker på,« siger Karoline Normann.

Elevere blev undervist i rettens anderledes og kunstige spilleregler, som på godt og ondt former de svar, som vidner kommer med. Eksempelvis er det ikke en tovejskommunikation, men kun vidnet, der bliver stillet spørgsmål, og det skal man ifølge Karoline Normann vænne sig til som anklager.

»Det er ikke en samtale. Anklageren spørger og spørger, og vidnerne er forpligtede til at svare. Der er stor forskel på at afhøre et barn og en rocker, og det kræver en vis ballast som anklager,« siger Karoline Normann.

Pernille Andreasen var som sommerskoleelev selv overrasket over, hvor meget der ligger i selve vidneafhøringen. For hende var det lærerigt at få en indføring i vidnets usikkerheder og ikke mindst, hvordan man afhører et vidne.

»Jeg havde på forhånd gennemtænkt alle andre dele af retssagen. Men det med at afhøre vidner havde jeg slet ikke overvejet. Jeg har aldrig prøvet noget tilsvarende, og det var virkelig en øjenåbner. Man må ikke stille ledende spørgsmål. Samtidig skal man høre, hvad vidnet siger, så man kan inddrage det i afhøringens næste skridt. Det var faktisk en ret svær øvelse,« siger Pernille Andreasen, som fik meget ud af sommerskolen.