Byretten

Byretten
I Danmark starter alle straffesager i byretten. Der er 24 retskredse fordelt i hele landet. På domstolenes hjemmeside kan du læse mere om fordelingen af retskredse.

Sagernes behandling

Straffesagerne behandles enten som domsmandssager eller som nævningesager. Det afhænger som udgangspunkt af, hvilken straf anklageren påstår den tiltalte idømt. Du kan læse mere om de to forskellige typer af sager her. Hvis den sigtede tilstår forbrydelsen, kan sagen også behandles som en såkaldt tilståelsessag.

Straffesagerne, der behandles i byretten, kan være af meget forskellig varighed. Langt størstedelen af sagerne behandles på en halv til en hel dag (kaldet retsdage). Nogle sager – eksempelvis sager om omfattende økonomisk kriminalitet – kan dog tage adskillige retsdage, eventuelt fordelt over mange måneder.

Når de forskellige deltagere i en straffesag mødes i et retslokale i byretten for at behandle sagen, kaldes det for hovedforhandling. Her kan du læse mere om, hvordan hovedforhandlingen i en straffesag normalt foregår.

Varetægtsfængsling

Hvis anklagemyndigheden ønsker en person fængslet før hovedforhandlingen (såkaldt varetægtsfængsling), er det en dommer i byretten, der tager stilling til, om der kan ske varetægtsfængsling.

Varetægtsfængsling benyttes, hvis politiet har en begrundet mistanke om, at en person (den sigtede) har begået en alvorlig forbrydelse, som politiet skal bruge tid til at efterforske, uden den sigtede har mulighed for at flygte eller kan tale med vidner eller andre, der har med sagen at gøre. Varetægtsfængsling kan også benyttes, hvis den sigtede tidligere er dømt for lignende kriminalitet, og der er en risiko for, at den sigtede fortsætter med kriminaliteten, hvis varetægtsfængsling ikke anvendes.

Varetægtsfængsling kan også anvendes, når der er tale om meget grov kriminalitet, og hensynet til retshåndhævelsen kræver, at den sigtede ikke er på fri fod (såkaldt retshåndhævelsesarrest).

Retsmødet, hvor spørgsmålet om varetægtsfængsling behandles, kaldes et grundlovsforhør.