Er du vidne til en forbrydelse?
Anmeld forbrydelsen
Har du været vidne til en forbrydelse, er det vigtigt, at du straks anmelder forbrydelsen til politiet.
Du kan anmelde forbrydelsen telefonisk, skriftligt (også pr. mail) eller ved at møde personligt op på en politistation. Politiet kan også modtage din anmeldelse der, hvor forbrydelsen er sket.
Det, du forklarer til politiet, er af stor betydning for sagen. Din forklaring hjælper politiet til at opklare sagen, og din forklaring er vigtig, hvis sagen kommer for retten.
Notér din oplevelse ned
Det er en god idé at notere det ned, du har oplevet, lige efter det er sket – f.eks. hvad der blev sagt eller gjort eller en beskrivelse af gerningsmanden.
Se video om at vidne i retten: